L´HEREU BRUT 2011 | RAVENTOS I BLANC

Cava Champagne

I 2011 udgaven spiller Raventos med musklerne og viser omverdenen, hvad det vil sige at producere god mousserende vin. For en yderst rimelig pris for du en vin, der ikke står tilbage for de bedste fra Champagne. Hos TastingClub vil vi vove at påstå at Raventos L´Hereu 2011 kan måle sig med mange af de billigere Champagne der findes på markedet.

Prøv for eksempel at sammenligne denne vin med en standard Moët & Chandon; Selvom begge er gode vine, skiller sig Cava'en fra Raventos sig ud, især på grund af den lange lagring.

“Cava L´Hereu er lavet på 60% Macabeo, 20% Xarel.lo og 20% Parellada fra vinmarkerne La Plana og La Barbera. Efter gæring bliver ”basisvinen” modnet i 6 måneder på sit ”lie” (bundfald) i rustfrie ståltanke og derefter gæret 15 måneder på flaske efter Méthode Traditionnelle teknikken.

Cava L´Hereu er en meget klassisk tør Cava med meget aromatiske frugt- og blomsteraromaer i duften, en flot struktur i smagen og masser af charme og kompleksitet i eftersmagen. Det er en meget anvendelig Cava, både serveret alene eller sammen med lette skaldyr- eller fiskeretter.

Cava L'Hereu fik i 2009 90/100 point af Robert Parker i The Wine Advocate (højeste score af en mousserende vin udenfor Champagne nogensinde!)”

Husk: TastingClub giver dig prisgaranti på alle varer.

kr.169